Ronan Keating kommer til Den Fynske Landsby den 13. august, hvor bøgetræer og fynsk sommeraften lægger baggrund til en sand hitparade fra den verdenskendte singer/songwriter. Og et helt personligt møde med stjernen for en heldig vinder.

"When You Say Nothing at All", "Lovin' Each Day", "Life Is a Rollercoaster", "Baby Can I Hold You" – Ronan Keatings hit-katalog er nærmest endeløst.

I anledning af koncerten i Odense giver vi nu en heldig gæst (plus ledsager, selvfølgelig!) muligheden for, at vinde en once-in-a-lifetime oplevelse på aftenen.

Du kan glæde dig til:

  • En delikat sommerbuffet af friske, fynske råvarer i eksklusive omgivelser mellem bøgetræerne bag scenen - leveret af vores kolleger hos Kai Thor
  • Plads på den helt nye tribune i Den Fynske Landsby til koncerten
  • Meet n' greet med Ronan Keating
  • Overnatning i dobbeltværelse på Hotel Odense
  • Lækker morgenmadsbuffet næste dag

Store koncerter i Den Fynske Landsby er altid noget helt specielt så, uanset om du er Ronan Keating-fan eller ej, er aftenen en oplevelse du ikke må gå glip af.

Hvad skal du gøre for at deltage?
Det eneste du skal gøre for at være med i hatten, når vi trækker en vinder, er at sende en mail til anbo@occ.dk med emnet "Ronan Keating", hvor du svarer på følgende spørgsmål:

Hvor hurtigt kan du gå mellem vores mødelokaler på OCC?

(Vi kender naturligvis godt svaret, men vi vil så gerne have dig rundt på vores nye hjemmeside... :)).

Vinderen trækkes fredag den 3. juni kl. 12.00 og vi giver direkte besked til den heldige.

Held og lykke!