Udviklingen på OCC fortsætter, og nu er turen kommet til vores website. Efter seks år med det "gamle" www.occ.dk præsenterer vi nu et helt nyt site, så du fremover har endnu lettere ved at finde det du skal bruge.

Det sidste år har været travlt på OCC. Tusindvis af glade gæster, hundredevis af møder i konferencer i alle størrelser, koncerter, shows og messer - og en gennemgående renovering af vores lokaler.

Siden nytår har vi arbejdet på en ny portal for alt det, der sker i vores lokaler på Ørbækvej og TREFOR Park - og resultatet sidder du med lige nu.

Det vigtigste for os har været, at gøre det let for dig, at finde præcis det du leder efter - uanset om du er mødebooker, messearrangør, skal holde en fest eller blot er gæst til en begivenhed hos os. 

De fire sektioner i menuen giver adgang til alt hvad vi har at byde på, sammen med kontaktinformationer på de forskellig afdelinger, så du altid får svar fra den helt rigtige.

Chat med os - dag og nat
En anden nyskabelse er chatfunktionen i nederste højre hjørne af din skærm. Med den kan du altid komme i kontakt med os - uanset tidspunktet - og hvis vi ikke kan svare på dit spørgsmål med det samme, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. 

Vi håber, at din oplevelse på det nye occ.dk matcher vores ambitioner - og skulle du have spørgsmål eller kommentarer (eller er der, gud forbyde det, noget, der ikke virker som tiltænkt) så håber vi du vil sende os en linje på konf@occ.dk.

Rigtig go' læselyst!

Venlig hilsen

Hele teamet på Odense Congress Center

PS: Har du set vores forrygende julefrokost - All Inclusive Deluxe, med fantastisk mad, drikke og underholdning til langt ud på natten?