Så er det lige om lidt! Den 1. & 2. marts er det igen tid til årets højdepunkt for de danske møde- og konferencecentre – og tusindvis af nysgerrige gæster. Møde & Eventmessen 2017 løber af stablen i Bella Center – og OCC er naturligvis på pletten, med en stand pakket med nyskabelser og fynske delikatesser.

Møde & Eventmessen er et mekka for alt, hvad der handler om at komme ud af de vante rammer og blive klogere, blive enige, komme tættere på hinanden – eller blot opleve noget helt nyt.

OCC har i flere år været fast inventar på messen, og vi er igen med helt i front, når dørene åbner den allerførste forårsdag i 2017. Til årets messe et vi atter en del af ”Den Fynske Gade”, sammen med 13 andre fynske udbydere, hvor vi viser alt det vi og Fyn som helhed har at byde på.

Det hele sker på stand nr. 334 i Zone 3 - og vi glæder os umanerligt meget til at møde både konkollegaer, leverandører, venner af huset og nye og gamle kunder til to produktive, farverige, hektiske og (ikke mindst) velsmagende dage i Bella Center.

Vi ses på Møde & Eventmessen 2017!

PS: Vi lukker først op for posen med nyheder på selve messen – men hvis du vil have et lille smugkig på, hvad vi OCC står for, så synes vi du skal bruge 79 sekunder på en video-lyn-tour i vores lokaler – eller kaste et blik på seks gode grunde til at vælge OCC til jeres næste møde…