Der er noget stort, lækkert og ualmindeligt centralt på vej i hjertet af Odense - og på OCC er vi stolte over at kunne kalde det vores! Byggegrunden tæt på Odense Banegård Center er under hastig forvandling, så vi er klar til at byde gæster velkomne i Hotel Odeon i slutningen af 2018.

Hvis du er mødebooker ved du sikkert at OCC ikke "kun" er OCC. Vi er også din indgang til de eksklusive mødelokaler og lounges på EWII Park - og fra næste efterår føjer vi endnu en adresse til listen. Og hvilken én!

Vores andel i det byggerod, der p.t. er Odense bymidte, er den spæde start på intet mindre end Odenses største hotel. Et hotel, som inden længe vil øge byens samlede værelseskapacitet med 20% og give jer helt nye muligheder, når I afvikler møder og konferencer på OCC.

Større er ikke nødvendigvis bedre - men vi garanterer at i Hotel Odeon, der følges lækkerheden og kvadratmeterne ad.

234 værelser bliver det til (ud over de 109 vi allerede råder over på Hotel Odense), et stenkast fra banegården og Odense City og indrettet ud fra mantraet: luksus - helt nede på jorden. High-end uden at være snobbet. Med alt hvad der skal til for at gøre en overnatning til mere end bare en overnatning: bar, lounge og restaurant.

OCC + Hotel Odeon = let, lækkert og lige midt i det hele
Vi ser meget frem til at byde både turister og forretningsrejsende velkomne i Hotel Odeon, og arrangerer naturligvis shuttlebusser fra OCC, så I nu kan samle endnu større møder med overnatning hos os.

Som sagt er byggeprocessen stadig i fuld gang (undskyld, bilister i centrum!) men vi har været ude med dronen og snuppe nedenstående billede af fundamentet. Hvis du lukker øjnene kan du næsten dufte kaffen og de knitrende nye møbler og tæpper, vi glæder os til at forkæle vores nye gæster med...

Hvad angår selve værelserne og indretningen, så kommer du også til at bruge fantasien lidt endnu - men kollagen i toppen af artiklen er strikket sammen af spritnye arkitekttegninger, så du har en idé om hvad jeres gæster har i vente.

Som du måske kan fornemme er vi ret begejstrede for vores nye storesøster til Hotel Odense, og vi håber at få fornøjelsen af at tage imod jer i hjertet af Odense i 2018.

Hotel Odeon er på vej!

Booking på Hotel Odeon
Vil I være blandt de allerførste, der oplever alt hvad Hotel Odeon har at byde på når vi slår dørene op?

Så ring eller skriv til os på tlf. 65 56 01 00 eller occ@occ.dk - vi glæder os til at høre fra dig!  


Odenses største hotel skyder i vejret (sådan da) - den gule bygning med det sorte tag i baggrunden er Odense Banegård Center.