Kære Samarbejdspartner

Så blev det 2017 – vi håber du har fejret årsskiftet sammen med dem du holder af.

Her på OCC har den sidste uge i december været en rolig en af slagsen. Vi har nydt de glade ansigter hos vores mange gæster til det årlige fyrværkeriudsalg på matriklen, samlet de sidste løse tråde fra året der er gået – og gjort klar til året der ligger forude.

Et år, der tegner til at blive det måske mest spændende i vores snart 30 sæsoner som hele Danmarks mødested, med nye kunder, nye faciliteter og helt nye måder at gøre dit job lettere og mere effektivt på.

Faktisk kan vi næsten ikke vente med at fortælle mere om hvad 2017 kommer til at bringe her på OCC.

Samtidig er vi også sikre på, at din mailbakke har fået rigeligt at spise i løbet af julen. Derfor trykker vi ”pause” for nu og nøjes blot med at ønske dig et rigtig godt og lykkebringende nytår.

Vi glæder os til at se dig til endnu flere møder, konferencer, messer, fester og koncerter her på Fyn.

De bedste hilsner fra

Peter, Maria, Tina, Charlotte & Signe