For to år siden satte vi os for at genopfinde din mødemad på OCC. Dengang var fokus på lokale råvarer, økologi og bæredygtighed. Nu tager vi næste skridt på rejsen mod en grønnere og sundere frokost – med endnu mere smag af Fyn.

Frokosten på en travl mødedag er vigtig – og når noget er vigtigt, fortjener det også stor opmærksomhed.

Derfor har vores kokke gennem sommeren lagt både tid og kræfter i at udvikle et helt nyt frokostkoncept, som vi nu løfter sløret for (du kan se billederne af en håndfuld nye retter fra menukortet i bunden af siden).

Hjernen bag er køkkenchef, Lars Andersen, der hermed bygger videre på vores meget roste ny-klassiske frokostkoncept.

- Tilbage i 2016 besluttede vi os for at løfte kvaliteten af vores råvarer til næste niveau. Samtidig gik vi målrettet efter lokale producenter og leverandører, så vi kunne præsentere vores gæster for noget af det bedste fra Fyn, og samtidig øge bæredygtigheden, fortæller han og fortsætter.

- Med vores nye frokostkoncept holder vi fast i alt hvad vi har lært, og tilfører en stor portion kreativitet, smag og ikke mindst grønt. Frokosten er et naturligt samlingspunkt for mødegæster, og derfor har vi også arbejdet med at gøre selve spisesituationen til en social oplevelse.

Kræs for vegetarer
Uanset om du er vegetar, eller blot glad for det grønne køkken, så kan du fremover glæde dig til en helt ny oplevelse omkring bordet på OCC. Med det nye frokostkoncept er både tallerkenanretninger og buffet blevet markant grønnere, ligesom OCC nu er blandt de eneste konferencecentre i landet, der tilbyder en 100% vegetarbuffet, som tilmed er 50% vegansk.

- Efterspørgslen på flere grønne retter i mødefrokosten bliver kun større, og vi er glade for nu at være helt på forkant med udviklingen. Ud over den grønnere buffet har vi sammensat helt nye menuer på vores frokosttallerkener, så de nu altid indeholder én vegetarret, forklarer køkkenchefen.

Social dining – nu med planke
Det er dog ikke kun retterne på bordet, der er blevet nytænkt fra bunden. Også måden de bliver serveret på, er nu gearet til en frokost, der ikke kun handler om at blive mæt.

Fremover er der tre muligheder for at bespise dine frokostgæster på OCC: en frokosttallerken med syv små anretninger, en tapasbuffet og den helt nye tapas-planke. Sidstnævnte serveres ved bordet og deles mellem seks gæster.

- En frokost er en mulighed for at tale sammen og komme tættere på hinanden. Med tapas-planken inviterer vi til snak om maden – over maden – på en helt ny måde, fortæller Lars Andersen.

Selve plankerne er savet af fynske grantræer på Korint savværk, og behandlet så de er klar til mange års serveringer af alt fra rødbedegravad torsk med akvavit og sennepskorn til nordisk charcuteri, hummus og bønnespid i majs med jordnøddedip.

Alt i alt kan du og dine gæster se frem til en helt ny kulinarisk oplevelse, næste gang I mødes på OCC. Det er stadig lokalt og med fokus på økologien og bæredygtigheden, men nu bygget op fra bunden for at give jer endnu flere nye, delikate og samtidig grønnere smagsoplevelser. Velbekomme!


Priser

Dagmøde - mest for pengene - midt i landet!

Har du spørgsmål eller andet til møder og konferencer, kan du kontakte os på tlf. 6556 0350, konf@occ.dk eller i formularen herunder!

535 kr. pr. person
  • Kaffe/te hele dagen
  • Kildevand i mødelokalet
  • Grovbolle m. smør, ost, syltetøj & økologisk most el. juice
  • Frisk frugt hele dagen
  • Frokost: Tapasplanke med delikatesser af fynske råvarer
  • Eftermiddagsbuffet & økologisk juice

Døgnmøde - mest for pengene - midt i landet!

Har du spørgsmål eller andet til møder og konferencer, kan du kontakte os på tlf. 6556 0350, konf@occ.dk eller i formularen herunder!

1.575,- pr. person
  • Grovbolle med smør, ost, syltetøj & økologisk most/juice
  • Kaffe/te hele dagen
  • Kildevand i mødelokalet
  • Frisk frugt hele dagen
  • Frokost: Tapasplanke med delikatesser af fynske råvarer
  • 1 øl/vand
  • Eftermiddagsbuffet & økologisk most/juice
  • 2-retters konferencemiddag
  • Overnatning
  • Stort morgenbord

Aftenmøde - mest for pengene - midt i landet!

Har du spørgsmål eller andet til møder og konferencer, kan du kontakte os på tlf. 6556 0350, konf@occ.dk eller i formularen herunder!

299 kr. pr. person
  • Foccaciasandwich eller 2 stk. trekantsandwich
  • Inkl. 1 øl/sodavand
  • Aftenkaffe
  • Kage
  • Kildevand i mødelokalet