Tæt på Odense centrum og nær den fynske motorvej ligger Hotel Odense. Her, midt på Fyn i grønne omgivelser, finder du 102 lyse værelser og syv suiter klar til at tage imod dig - alle udstyret med kabel-tv og internetadgang samt arbejdsområde, hvis du har behov for det.

Vi lægger vægt på, at du som gæst både har ro til fordybelse og afslapning, samt mulighed for, at nyde noget af det bedste Fyn har at byde på i vores restaurant. Vores udsøgte a la carte-menu er bygget på bæredygtighed, økologi og lokale råvarer - og det kan smages!

Hos Hotel Odense er kvalitet og service nøgleordene, og vi er altid klar til at hjælpe eller give et godt råd om, hvad du kan opleve i din fynske ferie.

Hotellets historie begynder i 1989, da Odense Congress Center bliver opført ved siden af Fyns Forum. Kongrescentret bringer både hotel og konferencelokaler til Ørbækvej, og der går ikke mange år, før Odense Congress Center og Fyns Forum bliver samlet under navnet Odense Congress Center A/S.