Igen i år afholder KL Digitaliseringsmessen sammen med Borgerservice Danmark og KIT@. Messen tiltrækker hvert år ca. 2000 mennesker og ca. 120 udstillere.

Den årligt tilbagevendende messe understøtter det fællesoffentlige mål om øget digital kommunikation ved at sætte fokus på digitale løsninger og effektiviseringsmuligheder i kommunerne.

Messen henvender sig til offentlige politikere, ledere og medarbejdere, der arbejder med og interesserer sig for digitalisering og IT.

Messen stiller skarpt på kommunernes digitale muligheder – nu og i fremtiden. Messen bygger bro mellem kommuner, udviklere, leverandører, offentlige partnere og projektholdere.

Messen afholdes af KL i samarbejde med Borgerservice Danmark og KIT@. Samarbejdet sikrer, at messen viser alle sider af digitaliseringen og giver deltagerne en totaloplevelse.

Digitaliseringsmessen ønsker at være leverandørernes foretrukne kanal til kommunerne og kommunernes foretrukne forum for ny viden om løsninger inden for offentlig digitalisering.

Yderligere information
Har du spørgsmål til messen eller ønsker du at deltage som udstiller, kontakt da venligst konsulent Mads Bechgaard på mail: msg@kl.dk eller konsulent Vitus Bagge Nielsen på mail: vtn@kl.dk

Læs mere om messen her.