Oplev et spændende og medrivende foredrag med Clement Kjersgaard, om verden med Trump i spidsen for USA, en helt ny politisk dagsorden - og hvad det betyder for fremtiden.

Brexit og Trumps sejr har rystet den verdensorden, der blev grundlagt i 1945. Over hele verden kæmper de gamle partier for at orientere sig i et nyt politisk landskab - udfordret af protestbevægelser fra både venstre og højre. Ifølge Clement Kjersgaard har den politiske elite stadig ikke forstået, hvad det er, der er i gang - og med det udgangspunkt tager han os gennem de største og vigtigste omvæltninger og udfordringer europa står overfor lige nu.

Efter foredraget er der god tid til spørgsmål fra - og debat med - salen.

Clement Kjersgaard (f.1975) er student fra Hong Kong, uddannet på Universitetet i Oxford, i 2002 grundlagde han magasinet RÆSON og siden 2004 har han været tv-vært på DR. Vinder af Publicistprisen, Den Berlingske Journalistpris og tre TV-Priser.