Find vej

(Click here for instructions in English).

Odense Congress Center og Sparekassen Fyn Arena ligger placeret i Odense - midt i landet. Med kun 5 minutters kørsel fra motorvejen og 15 minutters kørsel fra Odense Banegård er det nemt og hurtigt at komme til og fra.

Vores adresse
Breve og pakker skal sendes til:

Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ

Husk at skrive navn eller afdeling på din post til os.

Med bil fra motorvejen
Du kan med fordel køre ad motorvejen, når du skal besøge Odense Congress Center, uanset hvilken retning du kommer fra.

Kør ad motorvej E20, forlad motorvejen ved 'Motorvejskryds Odense' og kør i retning mod Odense. Følg herfra skiltene mod Odense Congress Center. Link til Google Maps rutevejledning.

Parkering ved Odense Congress Center
Vi stiller 1.900 gratis p-pladser til rådighed til vores gæster - se en oversigt over parkeringsarealerne her.

Kommer du med tog?
Vi ligger kun ca. otte kilometer fra Odense Banegård Center, hvor du altid kan få en taxi. Du kan finde tider og bestille din rejse på DSB's Rejseplanen her.

Fra banegården kan du, ud over taxi, også tage en bus til Odense Congress Center.

Taxi fra Odense Banegård Center
Der kan prajes vogne ved holdepladsen bag hovedbygningen - se skiltning på banegården. Turen fra centrum til Odense Congress Center varer ca. 15 minutter.

Telefonnummeret på til Taxa Fyn er 66 15 44 15.

Busafgange
Busserne 81 og 83 kører til Odense Congress Center - begge holder ved busholdeplads "B" ved banegården.

Se busplanen her.