Lørdag den 23. september inviterer Odense Congress Center til en festlig aften med det allerbedste fra dansktoppen, hvor du kan danse og more dig til fantastisk musik i en smukt pyntet sal.

Oplev Birthe Kjær med Feel Good Band, Stig Rossen & Vennerne og DJ YES til det store Dansktop Galla med fest og farver, dans, lækker mad i dejlige omgivelser – og naturligvis masser af musik fra nogle af de største stjerner på dansktop-himmelen.

* Birthe Kjær behøver ingen præsentation. Dronningen af dansktop er klar med alle sine største hits, ledsaget på scenen af det fænomenale Feel Good Band.

* Stig Rossen & Vennerne løfter arven efter Flemming ”Bamse” Jørgensen, med alle Bamses klassikere fremført af enestående Stig Rossen og resten af det dygtige band.

* DJ YES er en af landets dygtigste fest-DJ’s, med masser af erfaring fra bryllupper, halfester og julefrokoster. Han sørger for at holde den helt rigtige dansktop-stemning i salen hele aftenen.

PROGRAM

Kl. 17.00 slår vi dørene op til den smukt pyntede sal
Kl. 17.30 serveres den delikate og velanrettede 3-retters gallamenu ved bordet, mens DJ YES underholder
Kl. 19.00 går Birthe Kjær og Stig & Vennerne på scenen med alle deres største hits – DJ YES underholder i pauserne
Kl. 00.00 siger vi tak for i aften – husk at der er dejlige hotelværelser lige ved siden af koncertsalen på Hotel Odense

MENU

Forret
Maskeret Blomkål
Pocheret mini blomkål – cremet sennepssauce – nye Rømørejer – plukket kørvel

Hovedret
Kalv stegt som vildt
Rosa stegt kalvefilet – gulerødder vendt i nye urter – glaserede kartofler – kraftig vildtsky
Waldorfsalat a la OCC, serveret a’part
Plukket hjertesalat – syltede valnødder – rosmarinmarinerede druer – frisk selleri
Hertil ”mormor” dressing

Dessert
Rødgrød med fløde
Rødgrød af fynske sensommerbær – vaniljeis – friske hindbær og brombær – sprød havreknas – chokolade mynte

Vi glæder os til at se dig og alle de andre glade gæster den 23. september til mad, musik og dans ved årets Dansktop Galla i Odense Congress Center, til en enestående aften med det allerbedste fra dansktoppen!