Det er med stor glæde, at det efter en længere tænke- og udviklingsproces kan meddeles, at Dansk Køledag f.m.b.a. nu er klar til at tage fat på den endelige planlægning af ny event!
Det, som førhen var en kombineret messe og konference under navnet...
Læs mere 
Det er med stor glæde, at det efter en længere tænke- og udviklingsproces kan meddeles, at Dansk Køledag f.m.b.a. nu er klar til at tage fat på den endelige planlægning af ny event!
Det, som førhen var en kombineret messe og konference under navnet Danske Køledage, vil fremover komme til at hedde CoolEnergy.dk.
Da vi lever i en stærkt globaliserede verden, er det vigtigt, at man har et navn, som også kan henvende sig til øvrige markeder udover det danske, så derfor er det nye navn udformet med international klang. Det betyder, at vi fremadrettet i større grad kan appellere til udenlandske deltagere.
Ikke kun navnet er blevet fornyet, også indholdet i den kombinerede konference og udstilling vil have en fornyet form, der ikke udelukkende henvender sig til kølebranchen, men også vil henvende sig til beslægtede brancher, som kunne tænkes at fremme og styrke samarbejdet brancherne imellem.
Eventen, der fremadrettet vil gå under navnet CoolEnergy.dk, vil byde på nye og spændende emner og vil for første gang blive afholdt i Odense Congress Center den 06. – 07. marts 2013.
Her vil der bl.a. blive fokuseret på emner som:
• Energioptimering
• Management for den mindre virksomhed
• Bygningsstyring
• Opstart af egen virksomhed inkl. håndtering af de administrative opgaver
Afviklingsformen for den nye event CoolEnergy.dk vil lægge op til, at deltagerne aktivt involverer sig og sætter fokus på den synergieffekt, der automatisk opstår, når mennesker mødes og udveksler erfaringer via workshops samt etablering- og opstart af netværksgrupper.
For også at involvere udstillerne og herigennem øge udbyttet af deres deltagelse, vil udstillingen blive lukket i visse perioder under afholdelse af eventen. En mere detaljeret programramme kan rekvireres hos Dansk Køledags sekretariat på mail dkd@dansk-koledag.dk
Det er også med en stor glæde, at vi kan oplyse, at Dansk Køledag har indgået aftale om samarbejde med det norske fagblad Kulde omkring produktion og markedsføring af det kommende messekatalog. På den måde vil der blive gjort en stor indsats for at tiltrække både udstillere og eventdeltagere fra hele Norden i en langt større grad end tidligere.
Vi ser frem til at byde dig og din virksomhed velkommen til CoolEnergy.dk i Odense den 06. – 07. marts 2013.