Når landets største fagmesse med fokus på natur og fritid, Jagt & Outdoor 2012, for 15. gang åbner dørene fredag den 13. april 2012, bliver det med Danmarks Naturfredningsforening som ny samarbejdspartner. Sammen med de øvrige partnere er foreningen med...
Læs mere 
Når landets største fagmesse med fokus på natur og fritid, Jagt & Outdoor 2012, for 15. gang åbner dørene fredag den 13. april 2012, bliver det med Danmarks Naturfredningsforening som ny samarbejdspartner. Sammen med de øvrige partnere er foreningen med til at gøre arrangementet i Odense Congress Center til stedet, hvor fritidsfolket mødes og henter inspiration og gode ideer.
Der lægges stor vægt på, at det er en fagmesse og landsudstilling - et arrangement, hvor man som besøgende kan få den faglige rådgivning, man måtte efterlyse, hvad enten det drejer sig om den rigtige ryksæk, letvægtstelte, beklædning, en stang til fluefiskeri eller et nyt jagtvåben. Det er også her, man kan få en snak om de regler og den etik, der er forbundet med det at bevæge sig i naturen, vel og mærke på det seriøse plan som de professionelle brugere foretrækker at blive mødt af.
Tidligere hed den populære udstilling Jagt & Fiskeri, men Odense Congress Center ønsker at skærpe messens faglige profil og med navneskiftet er der taget afsæt i tidens trend - hvor fokus på naturen er vigtig for både jægere og fiskere - samt at "outdoor" er et begreb, der er blevet et fænomen. Ved at lægge vægt på, at der er tale om en fagmesse og landsudstilling sikrer OCC som arrangør sig , at udstillerne ved, at det er det seriøse, informative og idé skabende der er i højsædet. Det er det, der er med til at skabe fundamentet for udvikling på et marked i fremgang.
Standsalg forventes at starte september 2011, så måtte du eller din virksomhed ønske at deltage, er I velkomne til at kontakte projektleder Hans Henrik Jacobsen for yderligere info.