Onsdag d. 5. november 2008 af Kia Jørgensen

Sound of Music i Arena Fyn

Køb billet
Køb menu
Køb hotelpakke - udsolgt


Den 14. marts 2009 kl. 20.00 danner Arena Fyn rammen om den populære musical Sound of Musical, der har begejstret gennem årtier.

Sound of Music er historien om enkemanden og Kaptajn von Trapp, der forsøger at styre sit hjem og sine syv charmerende og musikalske børn i de østrigske Alper. Novicen Maria bliver af sit kloster sendt til familien von Trapp for at tage sig af børnene. Maria bliver godt hjulpet på vej af en moderlig abbeddise, der ved, hvilke følelser og evner Maria har og hvad der tjener hende bedst.

Maria bringer musikken med i bagagen og formår at give familien von Trapp et nyt indhold i tilværelsen. Dette overskygges dog af nazismens udbredelse og Kaptajn von Trapps tunge lod om at skulle tjene Hitler.

Historien krydres med gode intriger, en skøn kærlighedshistorie samt iørefaldende musikalske sange.

Musicalen Sound of Music har de seneste år tiltrukket professionelle nyfortolkere, og nu kommer Sound of Music til Odense instrueret af Staffan Götestam. Med sig medbringer han scenografparret Mats Jacobsson og Marcus Englesson, som har udarbejdet en spændende dekoration baseret på to parallelle drejescener.

Hovedrollerne bliver spillet af Trine Gadeberg (Maria), Kristian Boland (Kaptajn von Trapp), Tove Hvidgaard (Abbedissen) og Flemming Krøll (Max Detweiler), som alle er aktuelle danske navne inden for revy, operette, teater og musical.


Publikum kan glæde sig til medrivende musical til foråret i Arena Fyn.


Billetsalg og billetpriser
Billetter kan købes hos Billetnet på www.billetnet.dk eller hos Danbillet på telefon 66 14 01 10 eller www.danbillet.dk.

Billetterne koster 395,- kr., 365,- kr. og 325,- kr. for henholdsvis kategori A, B og C.

Klik på billedet nedenunder for at se salplanen


For yderligere informationer se her

Kombiner oplevelsen med en lækker middag:

Copyright © 2009 · Alle rettigheder forbeholdes · Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ · Tlf. + 45 65 56 01 00 · occ@occ.dk