Linie 3 LIVE
Efter otte års pause vender LINIE 3 tilbage og kan opleves i Stadium Arena Fyn lørdag den 13. oktober 2012.
Med det velkendte glimt i øjet vil LINIE 3 på elegant vis føre publikum
gennem et underholdende show, der som altid er bygget op omkring
humor og musikalitet i skøn forening. Det hele bakkes op af Jan Glæsel
og hans orkester.
Anders Bircow, Preben Kristensen og Thomas Eje mødte hinanden
på Aarhus Teater i 1979, hvor de hurtigt udviklede en særlig kemi og
humor sammen. De dannede LINIE 3, og debuterede 21. juni samme
år med ’Show For Sjov’ på Jacobs BBQ i Aarhus. Der var kun plads til
50 gæster, men tit var besøgstallet næsten det dobbelte.
Showet blev så populært at det fik TV-premiere, og alle døre stod
nu åbne for de tre talenter, der blev udråbt til den nye generation af
danske entertainere. Kort efter blev de en del af underholdningsprogrammet ’TV i Teltet’, hvor de fik en fremtrædende rolle med deres unikke blanding af stand-up, revy, show og sang.
Herefter har trioen optrådt med legendariske underholdningsshows
som ’3 Mand Klædt Af Til Skindet’, ’Hvor Er De To Andre’, ’Rundrejsen
2001’ og det stort opsatte ’25 års Jubilæumsshow’, der solgte
325.000 billetter. Igennem årene er det blevet til en perlerække af
uforglemmelige, humoristiske indslag. Hvem husker ikke ’Dronningen’,
’Hanne Boel’, ’Lykkehjulet’, ’Sanne Solonumsen’, ’Madonna’ m.fl.
Det er således med stor glæde og begejstring, at vi kan præsentere
publikum i Stadium Arena Fyn i 2012.
Praktiske oplysninger
Tid
Sted
Stadium Arena Fyn
Billetinfo
A: Kr. 428,- + gebyr
B: Kr. 408,- + gebyr
C: Kr. 398,- + gebyr
Billetter kan købes hos www.billetlugen.dk eller FONA
Dørene åbner
Øvrigt billetsalg
Arrangør
Lineks ApS
Tilkørsels muligheder