Lancering i særklasse
Hvordan tager man en almindelig produktpræsentation og gør den unik? Det oplevede vi på Odense Congress Center, da AEG ankom med et set-up, der tog pusten fra de fleste.
Hårde hvidevarer er hvad det er! De kan være nyttige, have banebrydende funktionalitet, men i sidste ende vil de fleste præsentationer af nye hårde hvidevarer nok ikke være det, man husker når månedens oplevelser skal tælles sammen. Og så alligevel.
AEG valgte i foråret at præsentere deres nye produkter for forhandlere på 22 destinationer i Europa. Odense Congress Center var et af dem. Og AEH valgte så samtidig, at denne præsentation skulle være en oplevelse, underholdende og overraskende. De flyttede simpelthen overlæggeren for, hvordan en hal kan udsmykkes, tilsatte det en masse sjov – i Danmark leveret af Mick Øgendal – og noget god mad.
Selve set-uppet var med store 40 fods containere, helt unikt og aldrig set i Danmark før. Journalist og studievært Morten Ankerdal styrede slagets gang og Electrolux egne kokke tilberedte lækker mad på de respektive komfurer.
Hvem sagde, at en produktpræsentation behøver at være kedelig? Klik på linket her og se forvandlingen af Hal A på OCC.