Tom Jones i Landsbyen
Mandag d. 4. oktober 2010 af Helle Fjord

Kunst og kultur i øjenhøjde

Den første weekend i oktober bød på udfordringer for alle sanser på ART2SEE messen, der fandt sted på Odense Congress Center.
 
Messen blev realiseret i et samarbejde mellem Odense Congress Center og Gallerie Rasmus – begge med ambitioner om at tage messen på et højere niveau år efter år. Og med højere niveau menes ikke, at der sigtes efter en elitær kunstmesse, tværtimod er tanken, at det skal være kunst og kultur i øjenhøjde – uden at der gås på kompromis med kvaliteten.
 
- Det er første år vi har haft Gallerie Rasmus med som sparringspartner, og selvom vi kunne have ønsket os et højere besøgstal, er vi meget tilfredse med selve messen. Det blev en weekend med oplevelser både for øjet og for vores øvrige sanser, fortæller messechef Krista Kristensen.
 
- Jeg håber, at vi har leveret en helt anderledes messe, som kan fungere som en øjenåbner for folk. En messe, hvor vi har blandet flere forskellige former for kultur; billedkunst, opera og teater. Hvis man på ét sted kan give folk en chance for at opleve forskellige kulturformer som en appetitvækker, så tror jeg på, at folk vil søge kulturen i de forskellige institutioner bagefter. På denne måde kan messen være en øjenåbner i forhold til de mange kulturtilbud, som vi har, ikke mindst i Odense og på Fyn, siger Peter Rasmus Lind.
 
De øvrige sanser blev pirret af både operachef Jesper Buhl fra Den Fynske Opera og skuespiller Kurt Dreyer fra Odense Teater. Kurt Dreyer leverede en indlevende oplæsning af ’Svinedrengen’, mens Jesper Buhl fik serveret fordomme om opera på en humoristisk måde, samtidig med at han fik pirret nysgerrigheden hos den, der måske nok har været til et utal af koncerter, men som aldrig har sat sit ben i et operahus:
 
- Der behøver ikke at være en mur mellem at være elitær og folkelig, og hvis der er en mur, skal den mur nedbrydes af nysgerrighed. Det, som kunstneren og operachefen skal skabe, det er nysgerrighed, så tilhøreren får lyst til at udforske det nærmere, sagde Jesper Buhl og pointerede, at så længe man holder operaen på det meget høje niveau, som de veluddannede sangere gør, så kan man sagtens være folkelig og nå længere ud end til en lille elite af feinschmeckere.
 
En kunstmesse kan netop være et sted, hvor man kan få pirret nysgerrigheden og få smag for mere. Allerede i år var der kulturelle indslag i form af oplæsning, opera og foredrag og det er netop den form for liv, der skal give de kommende kunstmesser pondus, mener redaktør og kunsthistoriker Tom Jørgensen, der på messen holdt indlægget ”Hva’ ska’ vi med kunsten?”
 
- En kunstmesse som denne skal have liv i form af arbejdende kunstnere, der skal være events og aktiviteter mens messen er i gang.
 
Udover det inspirerende og underholdende er visionen, at messen bør udvikle sig til at være et godt sted for såvel førstegangskøbere, som den mere erfarne ”kunstkøber”.
 
HOTELBOOKING

Ankomst 
Afrejse 
Tilmelding til nyhedsbrev
AKTUELT

Sting

Engen den 21. juni kl. 20.00

Katie Melua

Den Fynske Landsby d. 30. juni 2012

Tom Jones

Den Fynske Landsby d. 28. juni 2012

Copyright © 2009 · Alle rettigheder forbeholdes · Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ · Tlf. + 45 65 56 01 00 · occ@occ.dk
EmediateAd