Evita
Torsdag d. 9. oktober 2008 af Morten Skov

Heste står på spring til JBK Horse Shows

Sidste år var JBK Horse Shows en af de helt store oplevelser i Arena Fyn, og den 14. oktober vender showet tilbage med fem fantastiske hestedage.
 
Ridesport, show, auktion, udstilling og meget mere. Der bliver noget for alle, når nogle af verdens bedste dressur- og springryttere indtager arenaen.
 
Er man interesseret i konkurrencer på højeste niveau, byder JBK Horse Shows blandt andet på World Cup dressur, CDI international dressur, CSI international springning, Dansk Ride Forbunds Championatsfinaler for ungheste i dressur samt hele fem andre spændende konkurrencer.
 
Hvis lysten mere er til show og underholdning på topplan, er stævnet også et besøg værd. Højdespringning og masterspringning er blot nogle af oplevelserne. Sidste år gæstede både racerkører Tom Kristensen og sanger Stig Rossen JBK Horse Shows, og i år vil der også være en lang række festlige indslag stævnet igennem.
 
Der er også mulighed for at investere i en spring- eller dressurhest. Som noget nyt ved årets JBK Horse Shows vil Danish International Sales afholde en auktion med cirka 20 potentielle internationale topheste.
 
Men JBK Horse Shows er mere end dette. Stævnet byder også på lotterier og fester med levende musik.
Mens JBK kan opleves i Arena Fyn, vil der i de øvrige haller på OCC være messen Ridesport 2008. Læs mere her.
 
Hvis man arbejder med heste, elsker heste eller har lyst til at opleve de fascinerende dyr i flotte show og spændende konkurrencer, er det bare om at sætte kryds i kalenderen den 14. til 18. oktober.
 

Copyright © 2009 · Alle rettigheder forbeholdes · Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ · Tlf. + 45 65 56 01 00 · occ@occ.dk
EmediateAd