ABBA the show
Torsdag d. 16. oktober 2008 af Morten Skov

Heste for millioner

De er flotte, imponerende og dygtige - og hestene til JBK Horseshows og World Cup i Arena Fyn er også dyre. Publikum får faktisk hestesportens svar på sportsvogne at se – firbenede sportsvogne til flere millioner kroner stykket.

Fredag aften er der også millioner i luften. Her bliver der afholdt en stor auktion i Arena Fyn med 12 springheste, ni dressurheste og fem føl. På auktionen gælder det for de interesserede om at finde den helt rigtige hest, for så kan pengene komme mange gange igen.

- Hestene bliver købt med henblik på videresalg. Hvis man køber en hest på fredag, venter der flere års træning forude, men så kan hesten måske sælges videre med en god fortjeneste, forklarer Andreas Schou, der er landsholdsrytter i spring og arrangør af auktionen på JBK Horseshows.

- Køberne sidder og kigger nøje på hestens grundkvaliteter. Har den teknikken? Psyken? Og tror man, at den har potentialet? Hvis man tror på hestens kvaliteter, så er det med at byde.

På fredag forventer Andreas Schou, at auktionens heste bliver solgt for mellem 100.000 og 500.000 kroner.

- Det kan selvfølgelig godt ende lavere, men det afhænger af købernes iver. Jo flere bud, jo højere priser, siger Andreas Schou, der godt kan forstå prisniveauet.

- Jamen, prisen er da høj. Men hvis du køber en hest på fredag, og den er klar til videresalg og World Cup-niveau om nogle år, så taler vi om en pris i millionklassen.

Men publikum behøver ikke vente flere år. Heste i millionklassen har allerede sat hovene på Arena Fyns ridebane. Og det koster jo kun billetprisen at kigge på.

Billetpriser og billetsalg
Prisen for billetterne ligger mellem 50,- og 550,- kr. pr. stk. afhængig af hvilken dag, du vælger at opleve stævnet.

Der er mulighed for at købe partoutkort.

Billetter kan købes hos Billetnet på www.billetnet.dk

Copyright © 2009 · Alle rettigheder forbeholdes · Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ · Tlf. + 45 65 56 01 00 · occ@occ.dk
EmediateAd