Onsdag d. 30. juni 2010 af Helle Fjord

God sommer til vores kunder

Vi nærmer os sommerferien, hvor de fleste af os puster ud efter et travlt forår. Her på Odense Congress Center har vi haft rigtigt mange gæster i vores mødelokaler, festsale, messehaller og kongressale. Køkkenet har foråret igennem tryllet forplejning frem til antal, der har varieret fra ganske få personer op til 3000 gæster. De løber stærkt, når 3000 mennesker skal have mad på én gang, men de gør det med et smil – der er styr på logistikken, og så er det lidt sjovt, når opgaven kalder på helt ekstraordinære evner.
 
De to helt store messer, Jagt & Fiskeri og El & Teknik slog begge publikum rekorder, førstnævnte med 12.000 besøgende og sidstnævnte med godt 9.000 besøgende. Dejligt at konstatere, at der er brancher, der tager krisen ved hornene og præsterer så flotte resultater! Også de lidt mindre fagmesser og vores publikumsmesser trak mange folk i huse. Specielt Designer Bazaar vokser og køerne foran indgangen er lange.
 
April måned blev en af årets mest travle måneder for vores konferencefolk, hvor vi bød velkommen til SF’s landsmøde, KL’s Politiske Forum, Folkekirkens Nødhjælp, Sundhedskartellet/Dansk Sygeplejeråd – alle store samlinger, som gav liv i vores lokaler.
 
Internt på Odense Congress Center har vi også haft travlt. Vi er i gang med en større renovering af vores faciliteter.  I vores Danmarkssal, hvor der kan være op til 1900 konferencegæster, vil vi i august præsenteret en af det mest avanceret lyd- og billedoplevelser i Danmark. Vores mødelokaler vil blive både flottere og mere funktionelle at holde møder i.  Læs mere om vores Danmarkssal her og om de renoverede mødelokaler her.
 
Jeg vil ønske alle vores gæster og samarbejdspartnere en god sommer. Vi glæder os til at se jer igen her på Odense Congress Center. 
 
Direktør
Tom Filstrup
HOTEL BOOKING
Ankomst 
Afrejse 
Voksne   Børn
AKTUELT

Ørkenens Sønner

Fra 29. november til 2. december 2011

Santana

25. oktober i Stadium Arena Fyn

Simply Red

11. november 2010 Stadium Arena Fyn

Hent brochurer
Tilmelding til nyhedsbrev
Copyright © 2009 · Alle rettigheder forbeholdes · Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ · Tlf. + 45 65 56 01 00 · occ@occ.dk