Lørdag d. 19. december 2009 af Helle Fjord

Et travlt hus

Hvis bygninger kunne tale, ville væggene i Odense Congress Center have flere gode historier i ærmet til de mørke vinteraftener.
 
I begyndelsen af året ringede bryllupsklokkerne ind til inspiration for de vordende forårsbryllupper med årets bryllupsmesse. Mystikkens verden tog over i messehallerne og så fortsatte det slag i slag med genbrugsmarked, kunst og boligmesse. Fagfolk samledes til VVS-messe og VandTek ’09, hvor den kendte TV2 vært for vejret, Peter Tanev og miljøminister Troels Lund Poulsen lagde vejen forbi.
 
Børnenes latter rungede gennem hele huset i uge 8, som efterhånden per tradition er børnenes uge på OCC; vi har i de senere år fornøjet vinterferien for de yngste med både Slarafffenland og det fantastiske show, Disney on Ice.
 
Designer Bazaar afvikles to gange årligt, og er blevet en ren publikumssucces. I år blev der slået publikumsrekord med ikke mindre end 14.000 forårskåde gæster og 16.000 gæster om efteråret.
 
Duften af hest bredte sig i efteråret, da nogle af verdens bedste ryttere ankom med deres helt unikke heste til World Cup i dressur. Et mekka for hesteinteresserede med ridesportsmessen i de tilstødende haller.
 
Arena Fyn – som blev indviet for et par år siden – har igen i 2009 vist sin værdi som multiarena. Konferencer og landsmøder har passeret gennem arenaen, side om side med koncerter, shows og store verdensnavne som Cliff Richard, Londonopsætningen af musicalen MAMMA MIA og musicalen Thriller, der mindede os om, hvorfor Michael Jackson fik så godt et tag i så mange af os.
 
Indenfor egne rækker kunne vi i august ønske vores elev Mette Rasmussen tillykke, da hun modtog DI Fyns LærlingePris 2009. Prisen blev overrakt af daværende borgmester Jan Boye, og heldigvis fik vi lov at beholde Mette efter endt uddannelse, så hun fortsat kan begejstre vores gæster i restauranten.
 
Køkkenet har haft et spændende år med masser af store opgaver, Størst af dem alle var en bestilling på et festmåltid til mere end 5000 mennesker. I Tyskland. Den tre retters menu blev serveret til tiden, frisk og indbydende. Køkkenet måtte de bygge op i en tilstødende hal. Fra bunden af.
 
På vegne af vores medarbejdere ønsker vi alle vores samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår. Vi ses til næste år, hvor vi er parat til at få nye spændende arrangementer til at blive en succes.
 
Venlig hilsen
Tom Filstrup, hoteldirektør
Thomas Christensen, Administrerende direktør i Odense Sport & Event A/S
HOTEL BOOKING
Ankomst 
Afrejse 
Voksne   Børn
AKTUELT

Simply Red

11. november 2010 Stadium Arena Fyn

"Den spændende fremtid"

31. august 2010

Ørkenens Sønner

Fra 29. november til 2. december 2011

Santana

25. oktober i Stadium Arena Fyn

Hent brochurer
Tilmelding til nyhedsbrev
Copyright © 2009 · Alle rettigheder forbeholdes · Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ · Tlf. + 45 65 56 01 00 · occ@occ.dk