Disney On Ice
Fredag d. 6. marts 2009 af Helle Fjord

Ekstrakoncert med Cliff Richard

 
 
Danskerne er vilde med Cliff Richard og The Shadows. På mindre end en uge solgte alle tre koncerter ud. For de, der ikke nåede at få en billet, er der håb at hente – på Fyn.

Køb billet
Køb Champagnemenu
Køb hotelpakke
 
Ekstrakoncert
Cliff Richards and The Shadows var store i 50’erne og 60’erne, hvor de igen og igen ramte hitlisterne. Og deres popularitet er stadig stor, kan vi konstatere på den enorme interesse der har været, for at få en billet til deres koncerter i Danmark til efteråret. Ikke mindst her i Odense var der rift om de bedste billetter, som blev revet væk. Køen foran Danbillet i Overgade mandag den 2. marts var lang, og en enkelt havde valgt at overnatte foran OCC, for at sikre sig en billet. Sidst på ugen var der udsolgt til alle tre koncerter og derfor har ICO i samarbejde med JVB valgt at åbne billetsalget til endnu en koncert.
 
Koncerten bliver i Arena Fyn torsdag den 26. november kl. 20:00 – og da det er den eneste ekstrakoncert, forventes der at komme gæster fra hele landet.
 
Direktør for JVB Concerts i Odense Hans Quistgård glæder sig over, at vi på Fyn kommer til at huse ekstrakoncerten:
 
- Der har været en overvældende interesse for Cliff Richard og vi er glade for at kunne åbne dørene for nogle af de mange, som har gået forgæves første gang. Fyn ligger midt i landet, og er derfor et godt sted at holde den sidste koncert. Vi glæder os til at se en masse Cliff Richard fans i Arena Fyn i november, siger Hans Quistgård.
 
Når Cliff Richard og The Shadows drager ud på deres 50th Anniversary Tour, slår de tonen an i London i september 2009 og fortsætter derefter videre rundt i England og i Europa. Koncerterne i Arena Fyn ligger den 25. og 26. november 2009.
 
Historik
Cliff Richard og The Shadows toppede i 50’erne og begyndelsen af 60’erne, hvor de ramte toppen af hitlisten ikke mindre end 19 gange med numre som Living Doll, Travellin’ Light, Please Don’t Tease, Bachelor Boy, Wonderful Land og Apache, ligesom de spillede hovedroller i populære film som Summer Holiday og The Young Ones.
 
Efter 1968 skiltes Cliff Richard og The Shadows, og de fik hver især stor succes i musikbranchen. Siden har de givet flere koncerter sammen og nu afsluttes samarbejdet med 50 års jubilæums turneen. Sidste chance for at opleve dem sammen.
 
Billetsalget til ekstrakoncerten starter mandag den 9.03 kl. 10:00 på billetnet.
 
 
Copyright © 2009 · Alle rettigheder forbeholdes · Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ · Tlf. + 45 65 56 01 00 · occ@occ.dk
EmediateAd