Konfirmation 2014
Tirsdag d. 31. januar 2012 af Andreas Bøttger

DM i Skills stor succes

DM i Skills blev fra den 26. til den 28. januar for andet år i træk afholdt i Odense Congress Center, og også i 2012 var erhvervsuddannelsernes danmarksmesterskab en kæmpe publikumssucces. 

Der var store forventninger til DM i Skills 2012, og hverken deltagere eller arrangører skuffede: på tre dage lagde 20.800 publikummer vejen forbi Odense Congress Center, hvor 200 elever fra 36 forskellige fag dystede om den prestigefyldte titel som landets bedste på sit område.

Et af de steder, hvor man har været særligt glade for årets arrangement, er hos Danske Erhvervsskoler, hvor Ulla Groth er projektleder.

- Skills 2012 har været en super oplevelse for alle: dedikerede og dygtige unge mennesker, stor pressedækning og masser af besøgende. Vi var også på Odense Congress Center sidste år, og det har igen været dejligt nemt og ubesværet. Fra nu af vil DM i Skills flytte rundt mellem de store byer i Danmark, men der inten tvivl om, at vi har været rigtig, rigtig tilfredse med at være på Odense Congress Center, fortæller Ulla Groth.

Næste års DM i Skills vil således foregå i Aarhus, hvor de dygtigste elever på de danske håndværksuddannelser igen vil dyste på viden, evner og ihærdighed.

 

Copyright © · Alle rettigheder forbeholdes · Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ · Tlf. + 45 65 56 01 00 · occ@occ.dk
EmediateAd