Den gode gamle fremtid
- Vi lever i nutiden. De fleste af os. En del af os befinder os mest i fortiden. Nogle gruer for fremtiden. Men bare rolig. Det er kun et spørgsmål om tid, før den truende fremtid bliver den gode gamle fortid.
Sagt af Johan Peter Paludan, direktør for Institut for Fremtidsforskning.
Fremtiden er en markedsplads med kaos, krig og kærlighed.
Sagt af Henrik Byager, livsstilsekspert.
De to spændende herrer kiggede ind i krystalkuglen på Odense Congress Center en eftermiddag i januar, hvor samarbejdspartnere var inviteret til en spændende dag i selskab med de trends, der tegner det marked, som vi alle sammen gerne vil have en fair bid af. Og markedet er ikke hvad det har været.
- Alt det der med at segmentere folk efter grundholdninger bliver mindre og mindre brugbart, mente Henrik Byager og slog dermed flere kategoriseringer af banen.
Kategoriseringer, der i mange år har dannet grundlag for megen undervisning i marketing og utallige beslutningsgrundlag.
- Jeg er helt unik! Det er den holdning, der hersker i dag. Det er meget vigtigt at forstå, at folk opfatter sig selv som unikke. Jo yngre og mere ressourcestærk man er, jo stærkere er den følelse. Og dette unikke menneske jager identitetsskabende fællesskaber, som kan være med til at bekræfte denne følelse: Facebook er historien om verden bedste mig. Et sted, hvor jeg kan vise alle mine kvaliteter, fortalte Henrik Byager.
Og det med verdens vigtigste mig, var Johan Peter Paludan helt enig i.
- Vi forbrugere er stille og roligt vandret op igennem Maslows behovspyramide. Det i bunden tager vi for givet. Cheflønninger i dag er så høje som kompensation for den tort og svie det giver chefen, at tilfredsstille alle primadonnaernes selvrealiseringsbehov. Tidligere behøvede han kun brøle ordrer ud, folk var jo bange for at gå sultne i seng! I dag er der andre behov i front, lød det med et smil i øjenkrogen fra en mand, med mange år i fremtidsbranchen.
Og hvad betyder det så for det pulserende marked, at vi har at gøre med en flok individualistiske selvrealiseringsprimadonnaer? Lige nu er der krise og det har fået forbruget til at bremse op.
- Det immaterielle tager over, det er ikke det produktmæssige, der fylder så meget mere. Derfor prøver detailhandlen at tage flere og flere produkter ind. Men folk vil økonomisere, de vil have noget for pengene. Det er yt at flashe overforbrug og dyre poser, påpegede Johan Paludan, som også mente, at forbrugeren skal indfanges på dette overdimensionerede marked, ved at man taler til følelserne og involverer forbrugeren i produktionen af varen, som det f.eks. er tilfældet med Build-a-bear konceptet.
Her fik han medhold fra Henrik Byager, der også slog et slag for værdibaserede brands, som han spår den helt store fremtid.
- Folk vil have ægte værdi. I kraft af, at vi er unikke mennesker, vil vi behandles rigtigt og ikke som en metervare. Samtidig har vi brug for identitetsskabende fællesskaber, som vi f.eks. finder i stærke brands, sagde Henrik Byager.
Både Johan Paludan og Henrik Byager var enige om, at økologi og sundhed er kommet for at blive.
- Hvis der var en ting, jeg skulle investere mine penge i de næste 10 år, skulle det være sundhed. Sundhed er ikke kun fravær af sygdom. Sundhed er at være stærkere, smukkere og slankere. Familien kommer på slankekur med Kernesund Familie, og en hel by kommer i sundhedstjenestens søgelys i programmet ’By på Skrump’, påpegede Henrik Byager.
- De ressourcer, der er knappe, er hverken information, TV-kanaler eller produkter, men derimod opmærksomhed, tid, ægte interesse, spørgsmål og omsorg, konkluderede Johan Peter Paludan.
Og så fik forsamlingen denne lille advarsel med på vejen af Henrik Byager
- Mor kommer til at køre showet i de næste 10 år. Vi står overfor en fjendtlig overtagelse, fordi kvinderne er ved at være bedre uddannet. Så kan vi kun håbe, at de behandler os lige så godt, nå nej, bedre, end vi har behandlet dem, konstaterede Henrik Byager.
Og med denne spådom sluttede en eftermiddag, hvor de gik op for os, at Apple er cool og nem, livet er en rejse efter mening, forbrugeren gider ikke have svar, men spørgsmål, mellemvaren har det skidt; vi vil hav enten super deluxe eller tæske billigt, og så har forbrugeren enten uddannelse og penge eller trailer og tro. Gæt selv hvordan i landet den polarisering placerer sig.